Social- og sundhedsassistenter søges til Attendo Vonsildhave Plejecenter
Bliv en del af vores private plejehjem i Kolding med fokus på værdighed, høj kvalitet, kærlig pleje og omsorg for vores beboere.
Vil du have en omskiftelig hverdag og være med i udviklingen af omsorg og pleje for beboerne på et privat plejehjem med et højt niveau af velfærdsteknologi? Og vægter du kærlig pleje og omsorg højt? Så er det dig, vi mangler hos Vonsildhave Plejecenter i Kolding
Attendo er én af Nordens førende leverandører af velfærdsydelser i form af plejehjem samt privat hjemmepleje – altid med værdighed, omsorg og høj kvalitet i fokus. Vi søger social- og sundhedsassistenter til vores stærke team på Vonsildhave Plejecenter, som vi driver for Kolding Kommune i et offentlig-privat partnerskab. Vonsildhave Plejecenter består af 60 lejligheder, og her får du rig mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt. Kom og bliv del af en arbejdsplads, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger.
Dine arbejdsopgaver
- Pleje og omsorg af plejehjemmets beboere ud fra begrebet personcentrede omsorg
- Varetage sundhedslovsopgaver
- Tilrettelægge og sammensætte omsorgs- og aktiverende opgaver
- Understøtte brugen af velfærdsteknologi
- Samarbejde med plejehjemmets øvrige medarbejdere
- Koordinere rehabiliterende aktiviteter
Om dig
Hos Vonsildhave Plejecenter søger vi uddannede social- og sundhedsassistenter til hele døgnet – gerne med erfaring fra lignende stilling. Du kan skabe en god stemning, har humor og har en naturlig evne til at skabe tillid og gode relationer til vores beboere og pårørende. Du bidrager til det gode arbejdsmiljø, er ansvarsfuld og fleksibel.
Om Attendo
Attendo er Nordens største leverandør af velfærdsydelser til personer med handicap samt omsorg til udsatte børn og deres familier samt ældrepleje. Vi er kendt som pioner inden for velfærdsydelser og har fokus på, at vores borgere får den omsorg, hjælp og tryghed, de har behov for. Attendo var bl.a. den første i branchen til at udgive et kvalitetsregnskab, hvor alle virksomhedens kvalitetsdata er samlet. Alle medarbejdere er involveret i kvalitetsarbejdet, der drejer sig om at udføre, følge op og udvikle på kvaliteten i hele virksomheden.
Attendo beskæftiger cirka 24.000 mennesker i Danmark, Sverige, Norge og Finland, heraf cirka 400 i Danmark. Hos Attendo er borgerne i centrum. Vi er her for dem, og uden dem var vi her ikke. Derfor tænker vi service, pleje og hensyn ind i hele vores hverdag. Det gælder også de af os, der ikke har den nære kontakt med borgerne. Derfor er det helt naturligt for os at være udadvendte, opmærksomme og smilende overfor for såvel borgere som pårørende.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter overenskomst mellem Dansk Industri og FOA. Du tilbydes privat sundhedsforsikring som en del af ansættelsen. Tiltrædelsesdato er snarest, vi venter gerne på den rette. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen – med fleksibilitet og medindflydelse på arbejdstider. Der vil være weekendvagt hver 4. uge.
Vi søger både dag, aften og nat eller en kombination af disse.
Søg stillingen
Vi behandler løbende ansøgningerne og ansætter, så snart vi har fundet den rigtige profil. Læs mere om Attendo på www.attendo.dk og send din ansøgning på job.attendo.dk. Ønsker du at høre mere, kan du kontakte virksomhedschef Ditte Korsager på ditte.korsager@attendo.dk eller tlf. 23 64 01 04
- Afdeling
- Social og sundhedspersonale
- Placeringer
- Kolding
Arbejdsplads og kultur
Som en af Nordens førende plejevirksomheder er vi også en tryg arbejdsgiver med blandt andet kollektivaftaler, aftaleforsikringer og muligheder for kompetenceudvikling. Vi vil benytte hver enkelt medarbejders viden, ideer og synspunkter for at udvikle os og blive endnu bedre.
Om Attendo Danmark
Attendo er Nordens største virksomhed inden for velfærdsområdet. Attendo har været en stabil partner for danske kommuner siden 1996 inden for hjemme- og sygepleje.
Social- og sundhedsassistenter søges til Attendo Vonsildhave Plejecenter
Bliv en del af vores private plejehjem i Kolding med fokus på værdighed, høj kvalitet, kærlig pleje og omsorg for vores beboere.
Indlæser ansøgningsskema